
Actor
Knud Lars Valdemar Heglund (oprindelig Hägglund - navneændring 1927) var søn af garderobeforvalter Lars Heglund (død 1921) og hustru Johanna Voss (død 1944). Han voksede op i et hjem med tilknytning til Det ny Teater, hvor han debuterede 22. marts 1913 i Alexander den Store. Derefter kom han på provinsturne og blev siden elev på Det kgl. Teater, hvor han debuterede i 1919 som Helmuth i "En skavank". I 1925 forlod han nationalscenen og blev et par år senere - gennem flere år - en af de mest benyttede kunstnere på Apollo Teatret. Han havde derudover engagementer ved Nørrebros Teater, Komediehuset og Det ny Teater. I størstedelen af 30erne var han knyttet til Betty Nansen Teatret, hvor han spillede et imponerende antal roller indenfor det lettere klassiske repertoire. Han havde store successer i roller som Polonius i Kaj Munks "Hamleth", Noah i "Guds grønne enge" og som præsten i "Ordet" - alle på Betty Nansen Teatret. I 1944 kom han til Folketeatret, hvor han både var skuespiller og sceneinstruktør. Knud Heglund var også knyttet til Skolescenen. Da radioens dramatiske udsendelser startede kom Knud Heglund ind i rækken af de skuespillere som radioen fandt særlig egnet og han blev en populær radiokunstner både som oplæser og medvirkende i hørespil. Han medvirkede også i en række danske spillefilm. I 1956 fik han en biografbevilling til Skovshoved Bio, men dette ekstra arbejde tog så hårdt på hans kræfter - at han under en sceneprøve på Folketeatret blev ramt af et hjerteanfald og døde. Knud Heglund var medlem af Teaterrådet fra 1948 og af bestyrelsen for Olaf Poulsens Mindefond. Sammen med skuespillerinden Sophie Damaris Andersen fik han sønnen Jørgen Ole Heglund (19-06-1918). Knud Heglund blev i 1922 skilt fra Gerda Kofod og blev den 15. maj 1926 gift i Holmens Kirke med balletdanserinden og skuespillerinden Lili Heglund. Blandt hans revynumre kan nævnes "Da fut da da fut" fra 1927 og "Nu skal vi hjem i buret og kigge på Pappegøjn" fra Apollo Revyen 1928. Begge viser sang han sammen med Holger "Gissemand" Pedersen. I revykomedien "Guderne ter sig" i 1940 på Apollo-Teatret lancerede han "Diogenes vise" af Poul Henningsen og fra Cirkusrevyen 1942 stammer viserne "Den a'n vej" og "Vi dyrker swingpjat" som han sang sammen med Ib Schønberg. Sommerferierne tilbragte han i sit sommerhus "Teaterhytten" i Kårup skov ved Fårevejle.
Născut
10 iulie 1894
Zodie
Rac
Decedat
1 septembrie 1960
Locul nașterii
Copenhagen, Denmark
Universul filmelor sale
Regie · 4 filme
Alice O'Fredericks
Far til fire i sneen, Pas paa svinget i Solby, Frk. Vildkat, Teatertosset
Regie · 3 filme
Annelise Reenberg
Kristiane af Marstal, Den gamle mølle paa Mols, Tre piger fra Jylland
Regie · 2 filme
Lau Lauritzen Jr.
En sømand går i land, Frk. Kirkemus
Regie · 2 filme
Svend Methling
Fyrtøjet, Tak fordi du kom, Nick

Far til fire i sneen
1954

Kristiane af Marstal
Borgmester Heinrich Bonnekamp
1956

De pokkers unger
Overbetjent
1947

Den gamle mølle paa Mols
Møller Sørensen
1953

Sønnen fra Amerika
Peter Mikkelsen - købmand
1957

Fyrtøjet
The King (voice)
1946

Tre piger fra Jylland
1957

Tak fordi du kom, Nick
Aksel Nielsen, grosser
1941

Mød mig paa Cassiopeia
Overtjener Mortensen
1951

En pige med pep
1940

Pas paa svinget i Solby
Købmand Sigvaldsen
1940

Under byens tage
Søren Sønderskov
1938

En sømand går i land
Hr. Jespersen
1954

Frk. Kirkemus
Overtjener
1941

Englen i sort
1957

Frk. Vildkat
1942

De blaa drenge
1933

Niels Pind og hans dreng
1941

Teatertosset
1944

Mens sagføreren sover
1945

3 aar efter
Johannes Toft, Bankdirektør
1948

Susanne
Simonsen, kontorchef
1950

Lynet
Mauritzen - skuespiller
1934

Tordenskjold gaar i Land
Over-Admiral von Sehested
1942